Viscose

Viskose er den vigtigste af de regenererede fibre, fordi råmaterialerne til den er billige, og den er let at farve og efterbehandle. Den er naturligt glansfuld, men kan også ved tilsætning af et finkornet pigment til spindemassen leveres halvmat eller mat som den fiber, den skal passe sammen med.

Den tekniske fremgangsmåde ved fremstillingen af viskose er følgende: træ skæres og rives til en pulp (træmasse), der tilsættes natronlud og damp til kogepunktet. Den således behandlede masse vaskes, bleges, sorteres og renses og tilsættes derefter atter natronlud, så massen omdannes til alkalicellulose. Ved tilsætning af svovlkulstof får man et xantogenat. Der tilsættes atter fortyndet natronlud, så man får den tyktflydende viskosespindemasse. Denne filtreres og ledes i et surt udfældningsbad gennem spindedyser af forskellig finhed, og i dette bad størkner fibrene. De trækkes ud af spindebadet i form 

De regenererede fibre udgør en ret stor andel af vort forbrug af textilfibre. Ofte skrives de med et navn, som henviser til fremstillingsmåden. Af cellulosefibre er der følgende:

 
Cupro & Modal

Cupro ses langt sjældnere end de øvrige regenererede fibre, mest fordi cupro er dyrere end viskose. Råmaterialet er ofte cellulose fra bomuld i form af bomuldslinters, det vil sige de bornuldsfrøhår, som er for korte til at kunne bruges som spindefibre.

Cupro kan udspindes adskilligt tyndere end andre fibre. Garner og stoffer af cupro kan følgelig få et særdeles blødt og behageligt greb. Og fibrene er matte i sig selv uden indstøbning af matteringsmiddel i fibermassen. Styrken og den relative vådstyrke (= styrken i våd tilstand i forhold til styrke i tør tilstand) er noget bedre end hos almindelig viskose. Det beror på både et bedre råmateriale og strækningen ved udspindingen, der giver mindre forlængelighed og bedre stabilitet i våd tilstand.

Cupro bruges især i tynde varer, f.eks. chemiser og underkjoler, hvor blødheden og den rimeligt gode vaskbarhed kommer til sin ret. De syntetiske fi bre er her en hvas konkurrent, men cupros evne til at transportere fugt og det, at mange opfatter cupro som behageligere at røre ved, har bevaret cuprovarer på markedet. De bliver dog stadigt sjældnere.

Modal f.eks. Polynosic Modalfibre er også cellulosefibre, men med en anden indre opbygning end viskosen. Cellulosernolekylerne er længere, ligger tættere sammen og er mere parallelle.

Det opnås ved brug af et særligt, mindre nedbrydende spindebad i kombination med strækning Resultatet er en fiber, som kommer bomuld nærmere, hvad opbygning og visse egenskaber angår.

Modalfibre har bedre trækbrudstyrke, både i tør og våd tilstand, og mindre forlængelse ved trækpåvirkning end almindelig viskose. Modalstoffer er mere velegnede til strygelet-varer. Blandinger af modal og bomuld kan merceriseres og krølægtimprægneres.

 
Acetat & Triacetat

Acetat f.eks. Dicel Acetatfibre er strengt taget ikke egentlige regenererede fibre, da de består af en kemisk forbindelse af cellulose og eddikesyre acetic acid på engelsk).

Den kemiske forskel betinger nogle egenskabsforskelle: acetat opsuger mindre vand, og de svulmer mindre op end viskose gør, de må farves på anden måde, og de er mere sarte over for varme for blot at nævne de mest åbenbare forskelle. Der benyttes farvestoffer, som kun farver acetat og ikke andre cellulosefibre, hvilket kan udnyttes til særlige farveeffekter, når de to fibre findes i samme metervare.

Acetat bruges, når smuk glans og blødt fald er vigtigere end slidstyrke. Det kan være til slips, som fortaft og i satin- og duchesse-eller i repsvævning til bluse- og kjolestoffer. Ingen anden regenereret fiber ligner silke så meget som acetat gør, når det som sammenlignes, er fald, greb og tilbøjelighed til krøl.


Triacetat f.eks. Tricel

Fra begyndelsen af 60'erne optræder også triacetat, hvis fremstillingsmåde giver bedre vareegenskaber end hos acetat, f.eks. bedre muligheder for holdbare læg og folder. Triacetat fabrikeres næsten som acetat, men slutproduktet indeholder mere af den del af eddikesyren, som forener sig med cellulosen.

Som følge af triacetats gode formstabilitet, af at varerne er lette at vaske og tåler strygning, så konkurrerer triacetat med de syntetiske fibre i lingeri og i bluse-og kjoletøjer. Styrken er dog mindre end for de syntetiske fibre.

Generelt kan det siges om triacetatvarers egenskaber, at de -når der ses bort fra holdbarheden -på mange måder er som for stoffer af syntetiske fibre, uden dog at være på højde med sidstnævntes gode vaskeog presseegenskaber.